september 25, 2024
Ilda Kepic: Om optimering af træning gennem selvomsorg
Vil du også gerne give din krop de bedste forudsætninger? Hvordan investerer du langsigtet i din krop, når du har en ugeplan som er fyldt med træninger?
Jeg tænker ofte: ”Kunne min krop have haft det bedre? Kunne jeg generelt have haft mere overskud til alt den træning, jeg har udsat min krop for? Og stadig gør? Hvordan ville det se ud, hvis min krop fik lidt ekstra kærlighed og vitaminer hver dag”?
Elsker du at være aktiv i dagligdagen, eller dyrker du en sport på eliteplan? Så kender du helt sikkert til følelsen af gerne at ville have velfungerende krop. Det kommer jeg meget mere ind på i denne artikel, som er baseret på mine erfaringer, følelser og tanker. Det er naturligvis individuelt, hvordan man oplever det, men håber mine tanker kan inspirere dig.
Jeg tror, vi er mange som træner enormt meget på den ene eller anden måde. Jeg er selv en del af en holdsport, hvor der ikke nødvendigvis er fokus på den enkeltes træthed/belastning dagligt. Træningen er ofte planlagt, og vi stiller ikke spørgsmål om, hvorvidt der er overskud eller ej. Oftest er vores lyst og kærlighed til sporten så stor, at vi ikke altid lytter til kroppen. Der er mange andre spillere på holdet, der også træner og derved en masse konkurrence mellem de enkelte, som gør, at der er ikke altid plads eller tid til at mærke efter, om kroppen har brug for pause.
Min sport er håndbold. Jeg synes dog sådan helt generelt, at alt sport burde gå hånd i hånd med ting som søvn, selvomsorg, restitution og vitaminer. Derved vil man få en rigtig god base for sin sport. Især vitamindelen er jeg nysgerrig på, fordi jeg tænker, at det har betydning for det fundament, som giver kroppen et godt udgangspunkt for træning. Får kroppen eksempelvis nok magnesium til at optimere restitution? Hvis vi har en grundlæggende god base, er min tanke at det er lettere at bygge ovenpå og træne videre.
Et fokus i min verden er skader – specielt langtidsskader, som jeg desværre har oplevet en del af allerede. Med 3 knæoperationer og diverse problemer med sener i bagagen, fokuserer jeg meget på, hvordan jeg kan optimere, så jeg kan bevæge mig i mange år endnu.
Kroppen er noget, vi skal passe på og pleje, så godt vi kan. Jeg har prøvet alverdens forskellige ting, men kender I det med, at man først får øjnene op for nogle ting, når skaden er sket? Jeg er bevidst om, vi har så meget viden i dag og så mange muligheder. Men vigtigst er, at give kroppen lidt ekstra kærlighed, for så er jeg sikker på, at kroppen vil give os noget godt igen. Med det mener jeg, at måske opnår vi det, vi drømmer om, men i det skal vi være bevidste om vores kroppe, så det ikke er den, der stopper drømmen, og vi skal starte forfra igen og igen.
Jeg er så glad for, at VitaYummy har lavet sådan nogle lækre vitaminer, som netop gør, at jeg ikke hopper fra eller lige glemmer dem i hverdagen, eller når jeg skal rejse på træningslejre eller til udebane kampe. Nogle gange må vi bare indrømme, at når tingene er nemme og lækre, så har det større chance for at blive en fast del af hverdagens rytme.
Du tænker måske ”Hvorfor VitaYummy?”.
Kender du følelsen af træthed mellem dine træninger? Eller at man bare har brug for den ”morfar” for at kunne have overskud til en træning nummer to. Den del er fortid hos mig efter en periode, hvor jeg har spist VitaYummy dagligt.
Luren er ikke længere en nødvendighed for mig, og jeg føler restitutionstiden er kortere. Det betyder helt konkret, at jeg ikke har den samme træthed i kroppen, når træning nummer to påbegyndes.
Med de VitaYummy varianter som jeg spiser, mærker jeg netop disse ændringer. Alligevel kan spørgsmålet om, hvor meget det virker, godt være lidt svært at besvare. Det kan nemlig være svært at mærke de her små ændringer inde i kroppen. Det er supernaturligt i den verden, vi lever i, at vi godt kan lide en effekt her og nu. Det skal kunne mærkes i det øjeblik, man indtager det og gerne kunne ses og måles. Derfor kan vitaminer og kosttilskud være en svær ting. Personligt har jeg oplevet utrolig mange gange i løbet af min sportskarriere og i livet generelt, at sådanne ting kommer og går, fordi vi netop ikke får en ”BUM” effekt nu og her.
Kroppen tager imod vitaminerne, men forbedringerne sker langsomt og progressivt, hvilket vi jo kun ville kunne dokumentere, hvis der var to af mig, hvor den ene tager produktet, og den anden gør ikke. Så ville man kunne se og opveje forskellen direkte, fordi det ville kunne vurderes på to identiske kroppe og sind.
[traenings-favoritter]
En anden ting er, at man over tid måske ikke mærker ret meget, men kroppen tilpasses glidende. Det gør, at man ikke tænker eller mærker det store undervejs. Og værst af alt kan det betyde, at man beslutter sig for at stoppe, fordi man tænker, ”det er jo ligegyldigt”. I det stop mærker man måske heller ikke den store forskel med det samme, da kroppen på samme måde gradvist trapper ud, og man får igen ikke direkte effekt, men først en konsekvens på længere sigt.
Men jeg synes, det er værd at investere i en god base. Det er ikke fordi, jeg passer ekstremt godt på min krop. Jeg nyder også livet og hygger mig. Men generelt så forsøger jeg netop at give den det ekstra, så jeg også kan yde det, jeg ønsker til mine træninger. Jeg har også dårlige dage, og er træt efter hårde træninger. MEN pointen er, at jeg mærker et langt større overskud og mindre træthed i min hverdag. Hvis min krop viser mig dette, så er jeg sikker på, at jeg gør noget, den er glad for og min træning er så meget påvirket af, hvordan min krop føles.
Min drøm er at hjælpe eller skubbe de yngre idrætsudøvere i en bedre og mere bevidst retning. Jeg vil så gerne hjælpe, så de starter med at bygge deres fundament helt fra begyndelsen af deres aktive liv.
Kan jeg hjælpe? Kan disse ord få bare én mere til at prioritere kroppen og dens behov og dermed på sigt opnå lige netop det, den enkelte drømmer om? Årrh det ville jeg elske! For jeg er sikker på, at havde jeg fået det råd og den viden som helt ung idrætsudøver og derved skabt en bedre base, så havde jeg givet min krop langt bedre forudsætninger. Så havde jeg haft langt mere overskud under mine træningspas. Ja, bagklog kan man altid være, men uden de mange stop og skader havde jeg kunnet se mig selv et helt andet sted i dag.
Jeg tænker ofte: ”Kunne min krop have haft det bedre? Kunne jeg generelt have haft mere overskud til alt den træning, jeg har udsat min krop for? Og stadig gør? Hvordan ville det se ud, hvis min krop fik lidt ekstra kærlighed og vitaminer hver dag”?
Elsker du at være aktiv i dagligdagen, eller dyrker du en sport på eliteplan? Så kender du helt sikkert til følelsen af gerne at ville have velfungerende krop. Det kommer jeg meget mere ind på i denne artikel, som er baseret på mine erfaringer, følelser og tanker. Det er naturligvis individuelt, hvordan man oplever det, men håber mine tanker kan inspirere dig.
Jeg tror, vi er mange som træner enormt meget på den ene eller anden måde. Jeg er selv en del af en holdsport, hvor der ikke nødvendigvis er fokus på den enkeltes træthed/belastning dagligt. Træningen er ofte planlagt, og vi stiller ikke spørgsmål om, hvorvidt der er overskud eller ej. Oftest er vores lyst og kærlighed til sporten så stor, at vi ikke altid lytter til kroppen. Der er mange andre spillere på holdet, der også træner og derved en masse konkurrence mellem de enkelte, som gør, at der er ikke altid plads eller tid til at mærke efter, om kroppen har brug for pause.
Min sport er håndbold. Jeg synes dog sådan helt generelt, at alt sport burde gå hånd i hånd med ting som søvn, selvomsorg, restitution og vitaminer. Derved vil man få en rigtig god base for sin sport. Især vitamindelen er jeg nysgerrig på, fordi jeg tænker, at det har betydning for det fundament, som giver kroppen et godt udgangspunkt for træning. Får kroppen eksempelvis nok magnesium til at optimere restitution? Hvis vi har en grundlæggende god base, er min tanke at det er lettere at bygge ovenpå og træne videre.
Et fokus i min verden er skader – specielt langtidsskader, som jeg desværre har oplevet en del af allerede. Med 3 knæoperationer og diverse problemer med sener i bagagen, fokuserer jeg meget på, hvordan jeg kan optimere, så jeg kan bevæge mig i mange år endnu.
Kroppen er noget, vi skal passe på og pleje, så godt vi kan. Jeg har prøvet alverdens forskellige ting, men kender I det med, at man først får øjnene op for nogle ting, når skaden er sket? Jeg er bevidst om, vi har så meget viden i dag og så mange muligheder. Men vigtigst er, at give kroppen lidt ekstra kærlighed, for så er jeg sikker på, at kroppen vil give os noget godt igen. Med det mener jeg, at måske opnår vi det, vi drømmer om, men i det skal vi være bevidste om vores kroppe, så det ikke er den, der stopper drømmen, og vi skal starte forfra igen og igen.
Jeg er så glad for, at VitaYummy har lavet sådan nogle lækre vitaminer, som netop gør, at jeg ikke hopper fra eller lige glemmer dem i hverdagen, eller når jeg skal rejse på træningslejre eller til udebane kampe. Nogle gange må vi bare indrømme, at når tingene er nemme og lækre, så har det større chance for at blive en fast del af hverdagens rytme.
Du tænker måske ”Hvorfor VitaYummy?”.
Kender du følelsen af træthed mellem dine træninger? Eller at man bare har brug for den ”morfar” for at kunne have overskud til en træning nummer to. Den del er fortid hos mig efter en periode, hvor jeg har spist VitaYummy dagligt.
Luren er ikke længere en nødvendighed for mig, og jeg føler restitutionstiden er kortere. Det betyder helt konkret, at jeg ikke har den samme træthed i kroppen, når træning nummer to påbegyndes.
Med de VitaYummy varianter som jeg spiser, mærker jeg netop disse ændringer. Alligevel kan spørgsmålet om, hvor meget det virker, godt være lidt svært at besvare. Det kan nemlig være svært at mærke de her små ændringer inde i kroppen. Det er supernaturligt i den verden, vi lever i, at vi godt kan lide en effekt her og nu. Det skal kunne mærkes i det øjeblik, man indtager det og gerne kunne ses og måles. Derfor kan vitaminer og kosttilskud være en svær ting. Personligt har jeg oplevet utrolig mange gange i løbet af min sportskarriere og i livet generelt, at sådanne ting kommer og går, fordi vi netop ikke får en ”BUM” effekt nu og her.
Kroppen tager imod vitaminerne, men forbedringerne sker langsomt og progressivt, hvilket vi jo kun ville kunne dokumentere, hvis der var to af mig, hvor den ene tager produktet, og den anden gør ikke. Så ville man kunne se og opveje forskellen direkte, fordi det ville kunne vurderes på to identiske kroppe og sind.
[traenings-favoritter]
En anden ting er, at man over tid måske ikke mærker ret meget, men kroppen tilpasses glidende. Det gør, at man ikke tænker eller mærker det store undervejs. Og værst af alt kan det betyde, at man beslutter sig for at stoppe, fordi man tænker, ”det er jo ligegyldigt”. I det stop mærker man måske heller ikke den store forskel med det samme, da kroppen på samme måde gradvist trapper ud, og man får igen ikke direkte effekt, men først en konsekvens på længere sigt.
Men jeg synes, det er værd at investere i en god base. Det er ikke fordi, jeg passer ekstremt godt på min krop. Jeg nyder også livet og hygger mig. Men generelt så forsøger jeg netop at give den det ekstra, så jeg også kan yde det, jeg ønsker til mine træninger. Jeg har også dårlige dage, og er træt efter hårde træninger. MEN pointen er, at jeg mærker et langt større overskud og mindre træthed i min hverdag. Hvis min krop viser mig dette, så er jeg sikker på, at jeg gør noget, den er glad for og min træning er så meget påvirket af, hvordan min krop føles.
Min drøm er at hjælpe eller skubbe de yngre idrætsudøvere i en bedre og mere bevidst retning. Jeg vil så gerne hjælpe, så de starter med at bygge deres fundament helt fra begyndelsen af deres aktive liv.
Kan jeg hjælpe? Kan disse ord få bare én mere til at prioritere kroppen og dens behov og dermed på sigt opnå lige netop det, den enkelte drømmer om? Årrh det ville jeg elske! For jeg er sikker på, at havde jeg fået det råd og den viden som helt ung idrætsudøver og derved skabt en bedre base, så havde jeg givet min krop langt bedre forudsætninger. Så havde jeg haft langt mere overskud under mine træningspas. Ja, bagklog kan man altid være, men uden de mange stop og skader havde jeg kunnet se mig selv et helt andet sted i dag.