KVINDER DER INSPIRERER: KISSER PALUDAN
Mit navn er Kisser Paludan, og jeg er psykolog med en spirituel vinkel på psykologien. Til dagligt driver jeg min egen virksomhed, hvor jeg udbyder uddannelse i selvværd og andre spændende kurser, som handler om personlig udvikling. Jeg er forfatter til fire bøger, podcastvært på to podcasts og har en selvværdsspecialist uddannelse. Jeg har været optaget af selvværd i mange år, og ser, at selvværd ligger til grund for alle andre problematikker, så derfor har det optaget mig rigtig meget. Personligt er jeg 52 år, er gift og har to voksne børn. Mit arbejde er også min passion og mit livskald, så det fylder rigtig meget for mig.
2. Hvordan finder man sine værdier?
Jeg har altid arbejdet med mine værdier, og det er også en del af de kurser jeg udbyder, fordi det at kende sine dybeste livsværdier påvirker rigtig meget, hvordan vi lever vores liv. Jeg kan se, at hvis vi ikke kender vores værdier, så kommer vi nogle gange til at efterleve værdier, som kommer fra samfundet, vores forældre eller andre steder, men som ikke rigtig er vores egne dybe sjæls værdier. Hvis vi ikke lever af vores dybeste sjæls værdier, så bliver vi ulykkelige og kede af det. Og omvendt, når vi har fat på det, der er helt inde ved sjælen, så er det der, at livet fungerer. Værdierne fungerer som et kompas, som vi kan navigere efter. Det har vi brug for i et liv, som sommetider kan føles uoverskueligt.
Værdiøvelse 1:
Når man skal finde sine værdier, så kan en øvelse være at tage et stykke papir og tegne to linjer ned, og så kan man gå på opdagelse i de værdier, man har med sig fra sin barndomsfamilie, og skrive dem ned. Herudfra kan du overveje om det også er dine egne værdier, og hvordan du ønsker at leve dit liv. Jeg anbefaler, at man finder tre værdier for, ellers glemmer man dem. Man kan starte ud med 7-10 ord på post-it-sedler. Ofte er der mange ord, som passer indenfor den samme kategori. Dem kan man lægge sammen under samme tema, og så mærke efter, hvilket ord der taler allermest til en. Selvom du fravælger andre ord, så ved du, at der fx under ’kærlighed’ også er ’omsorg’ og ’venlighed’. Det vigtigste er, at det bliver snævret ind, ellers bliver det for kompleks for os, og vi glemmer det. Et andet godt tip er, at man ikke laver værdi-ord, som dømmer sig selv. Hvis ’positivitet’ fx er en af værdierne, så skal man passe på ikke at dømme sige selv, hvis man har en dårlig dag, ved eksempelvis at sige til sig selv, at det er for dårligt, at jeg ikke efterlever mine værdier, fordi jeg ikke er positiv. Nogle gange skal man give sig selv lov til at føle sine følelser for at komme igennem dem. Man skal passe på med at bruge ord, som man kan slå sig selv oveni hovedet med, fordi man ikke efterlever dem.
Værdiøvelse 2:
En anden rigtig god værdiøvelse er, at man forestiller sig, at man er til sin egen begravelse. Til begravelsen er der nogle forskellige mennesker, som er blevet bedt om at tale. Det kunne være ens barn, kollega, ven eller et familiemedlem. Øvelsen er, at man skal skrive de taler ned, som man ønsker, at folk skal holde for en, når man ikke er her mere. Ud fra de taler skal man gå på opdagelse, og i sidst ende finde ud af, hvilke tre ord, der skulle stå på ens gravsten. Nogle gange har vi brug for helikopteren og se livet fra et andet perspektiv for at kunne mærke, hvad der egentlig er vigtigt for en.
3. Hvordan holder man fast i sine værdier?
Jeg vil anbefale, at man kigger på alle sine livsområder, og ser ind i, hvordan ens liv ville se ud i praksis, hvis man efterlevede sine værdier. Livsområder kan fx være kærlighed, arbejde, relationer, forhold til sin krop, hvordan man kommunikerer mm. Mine værdier er nærvær, kærlighed og overgivelse. I overgivelse ligger fx også accept og tillid til, at alting er, som det skal være. Da jeg havde små børn, betød det, at jeg kun kunne arbejde halvtid, da jeg gerne ville være nærværende og grounded i kærlighed. Det havde selvfølgelig nogle konsekvenser, at jeg ikke arbejdede fuldtid, men alle valg har fravalg og tilvalg i sig. Det er vigtigt at blive bevidst om, at vi er her i kort tid, og vi har selv magten over vores til og fravalg. Vi har mange forestillinger om, hvordan livet bør være, og ofte fralægger vi vores empowerment over for os selv, og at være herre over vores liv. Det har tit meget større konsekvenser, hvis vi ikke lever efter vores værdier end den konsekvens, det kan være ikke at tjene de penge, vi drømmer om.
4. Hvad er selvkærlighed for dig?
Selvsikkerhed handler om vores gøren, så man kan godt have høj selvsikkerhed, men lavt selvværd. Selvværd handler om vores væren. Selvværd er følelsen af, at jeg er værd at elske, som den jeg er. Med alt hvad jeg er – også mine fejl og skyggesider – at jeg kan elske mig selv med det hele. Det er egenkærlighed, og det er der stort set ingen mennesker, der kan, fordi vi dømmer og vurderer os selv, og spænder ben for os selv på alle mulige måder. Det er en del af vores psykologi, og derfor er det også en livslang opmærksomhed, vi er nødt til at have. Vi vil bevæge os væk for egenkærlighed, men vi kan vende tilbage til den igen og lære at genkende for os selv, hvad der føles egenkærligt, og hvad der ikke gør. Hvis vi kigger på os selv efter en psykologisk struktur, så er vi mennesker bygget op efter et ego og en sjæl. Hvis vi spurgte vores sjæl, om jeg er værd at elske, så ville den med det samme svare; ”hvad snakker du om, hvordan kan du være andet end elsket, når du er kærlighed?”. På sjælsplan er vi ubetinget kærlighed, men vores ego tror, at vi skal gøre os fortjent til kærlighed, så derfor vil der hele tiden være en del af os, som ikke tror, at vi er gode nok, og derfor skal vi igennem hele livet være opmærksom på tanker, hvor vi dømmer os selv eller gør os selv små.
5. Hvordan praktiserer du selvkærlighed?
Jeg har arbejdet med mig selv siden jeg var 15 år, startede i terapi da jeg var 20 år, og arbejder hver dag på mig selv. Hver dag har jeg en praksis, hvor jeg mediterer eller trækker et engel- eller orakelkort. Jeg dyrker yoga omkring fire gange om ugen, og så læser jeg eller lytter til teksten, som hedder ’Et kursus i mirakler’, som er en spirituel tekst. Det kan skifte hen over årene, men jeg har altid en meditation eller en nærværspraksis over mit liv hver eneste dag. Det er noget af det allervigtigste, at vi sætter tid af til vores sjæl. Vi ved jo godt, at vi er nødt til at sætte tid af til at komme i fysisk form, ellers får det konsekvenser, men det samme gælder for vores mentale helbred. Det er vigtigt, at vi sætter tid af til at connecte med vores sjæl – ellers bliver vi kede af det.
6. Hvad er dine tre bedste tips til at få en mere selvkærlig tilgang til livet?
Det er et problem for mange mennesker at tage vare om andre, men så glemmer man ofte sig selv. Det vi skal vide er, at kærlighed kun er kærlighed, hvis det indbefatter os selv. Hvis jeg har en relation, hvor jeg giver og giver, og ikke sørger for at få mig selv ordentligt med, så er det ikke ren kærlighed. Det der også sker, når vi giver for meget af os selv til andre er, at vi kommer til at lave regnskaber, hvad end man vil det eller ej. Der kommer til at være forventninger, om at få noget igen eller i det mindste en tak, fordi vi måske ikke er så gode til at fylde os selv op. I virkeligheden kan man også kigge på alle livsområder, og rate sige selv fra 0-10, hvor 0 er rigtig dårligt og 10 er rigtig godt og overveje, hvor selvkærligt ens liv er på disse områder. Hvis vi fx snakker om job, og at man har travlt og har en irriterende chef, så har man jo lagt ansvaret udenfor sig selv, så tid og chef bestemmer over en. Det kan aldrig være sandt, da jeg har fralagt mig min egen kræft og givet den til min chef eller tiden. Det handler virkelig om at trække sit eget empowerment hjem – det er mig, der gør det mod mig. Hvis man ikke fungerer med sin chef, så er det stadig ens beslutning at være et sted, hvor ens chef ikke behandler en ordentligt. Man skal kigge på det uden at skælde sig selv ud og føle sig skyldig over det, men prøv at se på det, hvis det var virkelig selvkærligt - hvordan ville det så se ud? Ville jeg have brugt mine kvalifikationer, føles det meningsfyldt, og giver det mig glæde? Det kan man også gøre med alle sine relationer, og kigge ind i, om man er selvkærlig i dem. Vi kan være så vant til at kigge udenfor og se efter kilder, som får os til at føle os gode nok og kilder til det, som tager vores energi. I virkeligheden er det vores egen opgave.
7. Hvor finder du din styrke?
Jeg tror faktisk, at den kommer indefra – og det gør den ved os alle sammen. I en tidlig alder vidste jeg, at jeg skulle arbejde på mig selv og heale mig selv, og blive klar indeni. Jeg vidste ikke hvorfor, men jeg vidste bare, at jeg skulle det. I dag giver det jo rigtig god mening, hvorfor jeg havde den følelse. Det at vide, at jeg har mig selv selvom mine omgivelser ikke altid har synes, at det var superfedt, at jeg var sandfærdig og ærlig med hvem, jeg var, hvordan jeg havde det, og hvad der føltes kærligt for mig, gav en form for styrke. Da jeg øvede mig på det tidligt i livet, gav det mig en styrke at vide, at jeg havde mig selv og kunne sætte mine egne grænser. Jeg har givet mig selv lov til det og at være sårbar, og det har givet mig styrke.
8. Hvem inspirerer dig?
Den første bog jeg nogensinde læste, var bogen ’Helbred dit liv’ af Louise Hays tilbage i 1987. Hun er stadig en stor inspiration, selvom hun ikke længere lever. Hun har virkelig revolutioneret verden til at forstå, hvad vores tanker betyder, så hun er virkelig en stor inspiration. Min engelske ven og mentor Robert Holden, som også arbejder med kærlighed og enneagrammet, inspirerer mig rigtig meget. Jeg henter også rigtig meget inspiration fra kurset der hedder ’Mirakler’, og den spirituelle lære der er deri. Jeg bruger hele tiden enneagrammet - det er et genialt værktøj. Det er nemlig en kærlighedsaffære, jeg har med det system. Fx hvis jeg bliver presset, så kan jeg se, at de tanker jeg får, passer til den type jeg er. Så ved jeg, at det er min type, men ikke sandt, og så kan jeg lade være med at reagere på dem og gå med dem. Det er en måde, jeg bruger det på i mit eget liv, og så bruger jeg det i al min undervisning.
9. Hvordan får man en god start på det nye år? Hvad skal 2022 være for dig?
Noget af det allervigtigste for at kunne tiltrække det liv, man gerne vil have for sig selv, er også at udtømme sig selv. Gå på opdagelse i, om der er noget, der skal tømmes ud for at skabe plads til noget nyt. Noget af det kan være, at man skal tilgive nogen eller noget. Det kan være sig selv, mennesker eller bare livet. Livet kan sommetider være for meget eller for hårdt. Giv slip på det. Lav en lille ceremoni op til nytår, hvor man på små sedler skriver ned, hvad man gerne vil give slip på. Du kan brænde det i haven eller kaste det ud over havet. Der er noget vigtigt i udtømningsprocessen. Jeg vil også anbefale, at man træner sig mere i at mærke, hvad det er, at man gerne vil føle indeni. Hvis jeg gerne vil føle mig i balance, så ville jeg træne den følelse mere indeni mig. Jeg tror på, at verden et spejl af vores indre, så hvis vi går rundt og prøver på at ændre verden til at være på en bestemt måde, kan det være svært. Det vi kan gøre, er at ændre vores eget indre. Jeg har nogle kvaliteter, som jeg gerne vil øve mig i, som fx lethed og ro, som ikke ligger naturligt til mig, men som jeg har kunne mærke, at jeg haft brug for at optræne i mig selv, og så kan man gå på opdagelse i sine livsområder og øve sig i det. Det kan også være en god ide at kigge ind i, hvilken del af en det er, som taler – er det ens dømmende ego, eller er det den dybe kærlighed indeni os, der taler. Min invitation er derfor at lade den dybe kærlighed være den, der sætter dagsordenen. Den kan man også snakke med og interviewe, og spørge, hvilket fokus vi skal have næste år? Hvis man blot prøver at regne det ud, så bliver det ofte det samme, så nogle gange kan det være en ide at spørge den dybere del af os selv. Hvad kalder din sjæl på? Det kan være et spørgsmål for 2022.
