Kvinder der inspirerer | Birgitte Røddik
Jeg er vokset op i Vedbæk i en tryg karrierefamilie. Jeg har altid været den generte, stille og rolige pige, som ikke vidste, hvad jeg ville. Efter gymnasiet rejste jeg til Paris som aupair, og rejste som 21-årig til Asien for at arbejde med Marketing. Her mødte jeg en direktør for en svensk koncern i Hong Kong, som tilbød mig job hos ham. Så faktisk har det altid været tilfældigheder, som har bragt mig rundt i verden. Tilfældigheder, men også fordi jeg er en positiv og imødekommende person, som tror på det bedste i folk. Og så har jeg aldrig været bange for at kaste mig ud i noget. Jeg har aldrig haft meget selvtillid, men enormt meget selvværd. Jeg ved at lige meget hvad, så skal jeg nok klare den.
Da jeg kom hjem, tog jeg en kort uddannelse i Eksport og Marketing. Det gav mig et job som Marketing koordinator i 3M, men jeg var ung, og skulle hele tiden vise mit værd, og følte jeg blev kørt over. Så jeg valgte at tage uddannelsesorlov, solgte alt hvad jeg havde og rejste til Australien. Her læste jeg Medie og Kommunikation i et år og fik interessen for at lave film og at fotografere. Da jeg kom hjem ventede på en optagelsesmulighed på Filmskolen.
Imens jeg ventede, havde jeg en eks-svoger, som kendte den fantastiske fotograf Claudi Thyrrestrup, som gav mig mulighed for at se, hvordan fotografarbejdet var. Jeg fulgte ham i tre dage, og den sidste dag tilbød han mig en læreplads som fotograf. Jeg var 28 år og meget i tvivl, men jeg besluttede mig for at springe ud i det. Senere fandt jeg ud af, hvor svært det er at få en læreplads, så jeg har været utrolig heldig, et held der har fulgt mig hele mit liv. Efter fire år i lære sprang jeg ud som selvstændig fotograf ,og er det den dag i dag. Jeg elsker mit job og har aldrig fortrudt det. Det er hårdt nogle gange, men sådan er det i alle jobs. Det jeg elsker ved at være fotograf er alsidigheden - ikke to dage er ens.
I dag har jeg to dejlige teenagebørn. Jeg har lavet meget frivilligt i mine børns atletikklub og siddet mange år i bestyrelsen. I disse Corona-tider går jeg rigtig mange kilometer med mine venner, drikker kaffe og taler. Sidste år tog jeg en beslutning om, jeg gerne ville lære at sejle igen. Jeg drømmer om at købe en stor sejlbåd og sejle afsted ud i verden. 
Hvad er skønhed for dig?
Skønhed for mig er det uperfekte. Det er det lille ar, skæve tænder eller rynkerne i ansigtet. Især ældre jeg laver portræt af, spørger, om jeg ikke kan fjerne rynkerne, men det er de ”uperfekte” finurligheder, som er med til at skabe dig som person. Vi kan alle sammen få lavet læber, rettet øjenbryn og fyldt rynker ud, men så synes jeg, vi mister vores personlighed og udstråling. Det kan godt lyde meget klicheagtigt at sige, at skønheden kommer indefra, men det synes jeg virkelig, at den gør. Du kan se på en person, om der er liv i øjnene eller ikke, og det er skønhed for mig. Jeg synes, at det er vigtigt at træne og passe sig selv, og få god søvn. Det er helt sikkert min træning, som giver mig ro indeni og gør, at jeg ser bedre ud i dag end jeg gjorde for fem år siden, hvor jeg ikke havde gråt hår og små rynker. Hver dag burde man sige: "Hold op, hvor ser jeg godt ud”.
Har skønhedsidealerne ændret sig gennem årene i din tid som fotograf?
På sin vis har de - der er flere, som begynder at fokusere mere på det indre frem for det ydre. Der har været perioder, hvor modellerne skulle være helt tynde, glatte og make-uppet, men i de sidste år er det blevet mere tilladt at have former og et mere naturligt look. Jeg tror, at den yngre generation så småt begynder at ville være skønne for dem selv og ikke andre. Det vil jeg gerne være med til at støtte.
Men samtidig er der også et stort pres på de unge fra Instagram, hvor de bliver målt på antal følgere og likes, de sammenligner sig med andre og skal altid lægge det perfekte billede op. De føler, de skal bruge filtre på deres ansigter og lave store dådyr øjne og trutmund for at se godt ud. Men der er også flere, som går i den modsatte retning - nogen gange i protest. Jeg håber, at de unge vil spejle sig mere i den udvikling virksomheder, modeller og fotografer har startet. Man kan håbe, at det naturlige look slår igennem på de sociale medier, så alle unge kan være sig selv.
Hvordan får du det bedste frem i dine portrætter?
Når jeg skal tage portrætter, så kigger jeg meget på folk. Jeg prøver at forklare, at man ikke ser sig selv i spejlet, som man ser sig selv på et billede. Når du ser dig i et spejl, ser du dig spejlvendt og med mimik. Et øjebliksbillede kan være svært for mange mennesker at se på. Jeg kan godt lide, at de kigger i kameraet, så der er øjenkontakt med dem, som kommer til at se portrættet. Jeg bruger lang tid på at få folk til at slappe af og grine. Jeg arbejder også med forskellige positioner, som folk skal stå i. Der er rigtig mange kvinder, som sætter sig, tager hagen ned, ligger hovedet på skrå, og ser undskyldende ud. Jeg er barn af 60’erne, så jeg siger op med hagen, skulderne ned og vend dig over mod mig – så ser de stærke ud i et portræt, i stedet for undskyldende. Jeg vil gerne have, at folk skal se stærke ud - de skal have et stærkt blik.
Det er også svært at fotografere kvinder som ved, hvordan de ser bedst ud på et billede. De har svært ved at slappe af, da de vil have den her stilling, som er indøvet foran spejlet, men det er ikke altid, at kameraet ser det samme. Der skal man have løsnet dem op og fortalt, at det er mig der styrer. Det fedeste for mig er, når folk ser deres portræt og udbryder: ”Gud, hvor ser jeg godt ud".
Har mediernes udvikling været med til at ændre måden, du tager portrætter?
Helt teknisk har det ændret sig, men i forhold til selve portrættet er det mere mig som person, der har ændret sig. Da jeg startede for 20 år siden, havde jeg ikke den samme erfaring eller gennemslagskraft, som jeg har i dag. Jeg har ændret mig i stil, så kvinderne ser mere stærke ud end før i tiden. I dag tager jeg styringen, og får det frem, som jeg gerne vil se. Så ubevidst er jeg nok blevet påvirket af mediernes udvikling, men det er ikke noget, jeg har tænkt over. Mine portrætter har ændret sig mere i takt med, at jeg er blevet mere sikker i min måde, jeg håndterer mennesker på.
Vil du vise dit bedste portræt?
Det bedste portræt, jeg har taget, er helt klar en ældre indisk kvinde. Jeg kom ind med færgen i Sydindien, og på bådebroen sidder der en helt fattig kvinde, som jeg spørger, om jeg må tage et portræt af. Kvinden var næsten blind, hendes øjne var helt lyse og så var hun nok den mest rynkede person, jeg nogensinde har set. Hun har en stolthed i sig, selvom hun er ludfattig. Hun har et blik, som ser stærkt ud. Det billede elsker jeg, fordi man kan se, at hun har levet sit liv. Hun er en god repræsentant for kvinder, da hun udstråler så meget værdighed. Hun rummer så meget af det, jeg godt kunne tænke mig at få frem, når jeg tager portrætter.
Hvad gør dig glad og hvorfor?
Jeg er generelt en meget glad og positiv person, men det der gør mig allermest glad og betyder mest for mig, er når mine børn har det godt. Julen har været fuldstændig vanvittig i forhold til corona. Jeg endte med at fejre jul sammen med min søn og hans kærestes familie. Mens jeg sidder sammen med en familie, som jeg ikke kender så godt, gjorde det mig så glad at se, hvor meget de alle sammen elsker ham. Det viser, jeg har formået at opdrage mine børn som nogle hensynsfulde mennesker, som bruger tid på andre, har et godt selvværd og som jeg trygt kan sende videre i livet.
Noget der også gør mig glad er at mærke solen og gå ture. Der skal egentlig ikke så meget til. Positivitet og spontanitet gør mig også glad. Folk der kommer og brokker sig – det kan jeg ikke bruge til noget. Man bliver nødt til at se det positive her i livet. Jeg er typen, der ser muligheder frem for begrænsninger. Jeg var jo lukket helt ned i marts, april og maj sidste år, men så måtte jeg tænke ud af boksen. Nu skal jeg til at starte en hjemmeside, hvor jeg sælger luksusfotoprint. Man skal bare kaste sig ud i tingene. Jeg har rejst rigtigt meget, og set fattigdom, så jeg ved, hvor godt vi har det.
Hvad er succes for dig?
Det er egentligt et rigtig godt spørgsmål – for hvornår er du succesfuld? Er det når man har en god karriere, tjener mange penge og har mange materielle ting?. For mig er succes, når man hviler i dig selv og har overskud til at inspirere og hjælpe andre. Jeg prøver altid at møde folk med et smil, jeg roser og er god til at lytte. Mit råd er at nyde livet, og være der for andre og ikke være bange for at kaste sig ud i nye ting. Når jeg bliver gammel og sidder i en gyngestol, så har jeg ikke lyst til at sidde tilbage med følelsen ”hvorfor gjorde jeg ikke det?”.
Hvem inspirerer dig?
Jeg har en veninde, der inspirerer mig til at finde indre ro, blive et bedre menneske både for andre og mig selv, og finde de gode værdier her i livet. Hun har ubevidst lært mig at finde den gode balance mellem job, familie og fritid. Min yogalærer inspirerer mig også, fordi han lærer os, at det er okay at elske sig selv. Jeg tror virkelig, at der et behov for, at vi siger ”Jeg er god nok, som jeg er” og folk kan godt lide mig, som den person jeg er.
At rejse inspirerer mig. Jeg får ny energi, positivitet og livserfaring ved at rejse, at opleve nye steder og se skønheden overalt både herhjemme og i udlandet. Og så er det jo altid godt at have sit kamera ved sin side.
Vil du give nogle råd til at opnå succes?
1: Find ud af, hvad der får dig til at føle dig som et helt menneske. Mærk efter om du har det godt indeni – har du det, så kan du præstere.
2: Vær bevidst om dine værdier – hvad betyder noget for dig?
3: Fortæl dig selv, du er smuk og god præcis som du er.
4: Kast dig ud i det, tag chancer og se muligheder i stedet for begrænsninger.
Vi lever i et land, hvor vi har mulighed for at tage chancer. Hvis flere turde tage chancer, tror jeg også at flere ville få et lykkeligere liv – så det tror jeg er vejen til at få mere succes.