KVINDER DER INSPIRERER: SANDRA ROSENDAHL

Vil du starte med at fortælle lidt om dig selv?
Mit navn er Sandra Rosendahl, jeg er 30 år gammel, og til dagligt er jeg Personlig Træner, Coach og indehaver af www.sandrarosendahl.dk. Årsagen til jeg startede min egen virksomhed var, at jeg i en meget tidlig alder mistede min far til en livsstilssygdom, da han fik en blodprop. Da han døde, synes jeg, at det var interessant, at han var maraton løber og sund udadtil, men at sundhed nødvendigvis ikke kan måles efter, hvor meget man løber eller træner. Det handler også rigtig meget om det indre - både hvad vi spiser, men også hvordan man har det rent psykisk.
Jeg har altid været virkelig aktiv, og elsket at lave mad. Da jeg var omkring 18 år, fik jeg interessen for at arbejde med andre mennesker og hjælpe dem. Jeg tog en Personlig Træner uddannelse, og allerede derefter begyndte jeg at arbejde i min egen virksomhed. Min virksomhed tog hurtig fart, og jeg søgte viden om alt indenfor mit felt. Jeg har læst Sundhed og Kostvejledning, taget en yoga-uddannelse og senere fandt jeg ud af, at Sundhedspsykologi og Coaching var rigtig interessant. Jeg valgte at gå den vej, da jeg gerne ville arbejde mere med vaner og mindset.
Selve slankeindustrien er kæmpestor, og man tjener rigtig mange penge på, at folk gerne vil tabe sig hurtigt. Jeg går lidt i den modsatte grøft. Jeg kan godt se, at tallene bag slankekurene er høje. Der er omkring 90%, som taber sig, men så tager de også på igen. Det er typisk, fordi man ikke ændrer vanerne. Man arbejder ikke med årsagen til, hvorfor man har taget på. Der adskiller jeg mig, og jeg føler, at jeg er med til at gøre en kæmpe forskel for andre mennesker.
Til hverdag består mit arbejde blandt andet i, at folk kommer til mig, fordi de gerne vil tabe sig. Sammen starter vi med at finde ud af, hvad årsagen er til, at man har taget på. Hvilke vaner har man haft i mange år, som har medført vægtstigningen – det er jo meget forskelligt. Det kan være, at man er har været stresset i en længere periode og måske overspiser, fordi man er presset. Det kan også være en anden følelsesmæssig spisning. Alle mine klienter har egentlig en forskellig historie. Vi sammensætter derfor et skræddersyet forløb, der indeholder træning, kostvejledning og coaching, som passer til den enkelte.
Min virksomhed er vokset med tiden, og jeg er nu ikke helt alene i min virksomhed mere. Jeg har nogle skønne ansatte, som hjælper mig med at understøtte fundamentet. Til at starte med var det kun mig, og det var hårdt at knokle sig op til der, hvor jeg er i dag. Sammenfattende arbejder vi med både den indre og ydre sundhed med fokus på vaner og sundhedspsykologien bag.
Hvad er sundhed for dig?
Sundhed for mig er, at min krop får det, den har brug for og, at jeg kan holde mig stærk. Sundhed betyder også, at der er balance i det, jeg gør, og giver min krop. Det er meget vigtigt for mig, at jeg har en god balance ift. det psykologiske, og at jeg har en krop, der er stærk nok til at bære sig selv. Sundhed for mig er også, at jeg er i god form og at min krop er stærk indeni. Hvis jeg skulle gå hen og blive syg, så ved jeg at min krop kan klare det, og at jeg ikke får tilført livsstilssygdomme. Helt overordnet betyder sundhed en god blanding af, at jeg er glad, og at min krop er sund og rask.
Hvordan skaber du en god balance i hverdagen?
Jeg skaber en god balance i hverdagen ved at gøre nogle af de ting, som gør mig glad. Jeg bliver tit spurgt om, hvorfor jeg er så i godt humør, og hvor jeg har al den energi fra. Det skaber jeg selv. Jeg sørger for at få nok søvn, ikke springe mine måltider over og selvom jeg arbejder meget, så prioriterer jeg også mig selv. Der er måske nogle, som vil kalde det for egoistisk, men jeg kan mærke, at det skaber nogle gode rammer for mig, og gør mig glad.
Hvad er dine bedste tips til at få etableret gode og sunde vaner i dagligdagen?
Jeg plejer at sige, at der hverken er gode eller dårlige vaner, men der er vaner, der er mere hensigtsmæssige i en længere periode. Jeg har fx en del klienter, som synes, at det er irriterende, at de ofte henter take-away. Her vender jeg det til noget positivt og kigger ind i, hvad vanen gav dem, da de startede på den. Vanen med take-away har gjort, at man lynhurtigt har kunnet hente mad til familien, så man ikke først skulle hjem, handle og lave mad til fire børn, som var sultne. Jeg kigger ind i, hvilke positive og negative sider, der er af den vane, man gerne vil ændre.
Tip 1: Vi bør ikke fokusere på, hvad vi ikke vil, men i stedet fokusere på, hvad vi gerne vil.
Når man skal etablere nye gode vaner i dagligdagen, så er det vigtigt at være nysgerrig og analyserende, og ikke gøre vaner til noget negativt. Når man stiller et mål op, så er det en god idé, at man siger til sig selv, at målet ikke skal være, at jeg ikke skal spise chokolade. Målet skal være at finde ud af, hvad man skal gøre i stedet for. Så arbejder man henimod, hvad man gerne vil have mere af. Lige så snart vi sætter fokus på noget, så vil det også være det, der fylder.
Tip 2: Mit andet tip er at være nysgerrig på, hvad vanen rent faktisk handler om. Der ligger altid en masse følelser og erfaringer ind under en vane.
Tip 3: Mit tredje tip må være, at man er tålmodig og realistisk. De fleste har supertravlt med, at vanen bare skal ændres på en uge. Men hvis man har haft en vane i ti år, så er det bare ikke realistisk at den ændres på en uge, men nærmere på 6-12 mdr. Man bør forberede sig på, at det kommer til at tage længere tid, for at det skal blive en god proces og man ikke skal opleve følelsen af fiasko.
Tip 4: Sæt små mål. Man bør give sig selv tiden og sætte små delmål. Små succesoplevelser giver virkelig en meget federe proces at være i. En rigtig god ide er at sætte sig et mål, som er så lille, at man næsten griner af det. Hvis man skal i gang med at træne, og beslutter sig for at træne fire gange om ugen, så bliver det ofte for meget, da det kræver virkelig meget. Plan A kan derfor være, at man skal træne fire gange, men plan B er, at man bare skal have sit løbetøj på og kommer ud foran døren. Hvad der så sker derfra, ved man ikke. Og så er det jo bare plus, hvis man kommer afsted – og så oplever du succes, da målet var at tage træningstøjet og løbeskoene på. De små succeser er nemme at overkomme, og så avler det, at du får større og større succes. Det har en stor effekt på glæden, når man oplever de små succeser, og at man ikke hele tiden støder hovedet mod muren.
Hvad består din ugentlige vaner af?
Jeg har mange, da vores vaner nærmest er 95% af de ting, vi gør helt per automatik. Jeg har en vane med, at jeg om morgenen drikker min kaffe og tager et ingefærshot. Det er en vane, jeg elsker og nyder. Jeg har også til vane, at når jeg er færdig med at træne, så strækker jeg ud. Det synes jeg er utrolig dejligt bagefter. Jeg fjerner altid min makeup om aftenen, og børster tænder med min højre hånd. Jeg spiser kosttilskud, og det har jeg næsten altid gjort. Jeg spiser dem faktisk også, selvom jeg ikke er klar over, om jeg har behov for dem, fordi jeg føler, at jeg gør noget godt for mig selv. Hvis jeg fx har været på ferie, hvor der har været meget fedt eller friture i min mad, så har jeg til vane at spise mange grønsager, når jeg kommer hjem. Det er også en vane for mig at spise varieret og kombinere forskellige fødevarer, da jeg ikke føler at noget er sundt/usundt eller forbudt/tilladt. Jeg kan dog godt mærke på min krop, hvis der er noget jeg har fået for meget af, og så er det en vane, jeg ønsker at ændre, så der kommer en god balance.
Hvor har dine klienter mest brug for hjælp?
Det er meget forskelligt faktisk, men størstedelen af dem har et forstyrret spisemønster. Det kan være, at man har en meget sort/hvid holdning til, hvad der er sundt og usundt. Det er en barriere, der kan være svær at nedbryde. Troen på sig selv er også en barriere, jeg møder, når jeg arbejder med mine klienters vaner. Der er mange, der har skabt en overbevisning om, at de ikke kan tabe sig, da de har en erfaring, som fortæller, at de ikke kan. Det er en falsk overbevisning mange kæmper med, og som jeg hjælper med at nedbryde. En anden barriere er at lære noget nyt, da det kræver mere. Man skal være mere bevidst og nærværende end normalt, da man ikke gør noget på rutinen, når vi er ude af vores vante ramme.
Hvad er dit forhold til mad?
Jeg tror, at hvis man skaber eller giver en fødevare en bestemt værdi, så kan man godt komme til at danne et overspisningsmønster. Det kan fx være, når man siger til sine børn: ”Når du har spist alle dine kartofler, så kan du få dessert bagefter”. Her kan det ende ud i et overspisningsmønster, fordi man rent faktisk siger, at barnet skal spise det hele, selvom barnet er mæt. Barnet bliver ”hyldet” med dessert, når de har spist op. Islagkage får i denne situation tilført en bestemt værdi, og det tror jeg medfører noget ubalance, fordi man knytter nogle følelser til en bestemt fødevare. Hvis man fx kan nedbryde vanen med, at man kun må få slik om fredagen til at føle, at man må få slik hver dag, så kan slik få samme værdi som havregryn, da man oftest ikke overspiser havregryn. Hvis man kan nedbryde denne vane, så er man virkelig nået langt ift. at skabe en balanceret livsstil. Vi ”tricker” tit vores spisemønster ved at spise en specifik fødevare en bestemt dag, og når vi så sidder og spiser det, så føler vi, at man skal spise ekstra, da man ikke må få det resten af ugen. Den samme forståelse finder sted hos mange, når de skal tabe sig, da de føler, at det er forbudt at spise chokolade, men det er forkert forstået. Du kan faktisk tabe dig ved at spise alt. Det handler om at være i kalorieunderskud, for så taber man sig.
Hvordan hjælper du kvinder med vægttab uden slankekure?
I mit vægtforløb anvender jeg ikke trenddiæter som eksempelvis ketokur, juicekur, suppekure eller andre kure. Jeg har en masse klienter, som gerne vil købe en kur hos mig, men jeg går ikke ind for trenddiæter eller quickfix kure. Jeg kan godt se, at man får et resultat af det, men resultatet kommer af kalorieunderskuddet, og ikke af at man skal skære bestemte fødevarer fra. De klienter som fx efterspørger en ketokur, spørger jeg, om de kunne se sig selv leve sådan resten af livet – for så er det den rigtige vej for dem. Hvis man allerede kan se, at det kun er noget, man vil gøre i en periode for at tabe sig, så er det måske ikke realistisk at gå den vej, for så tager man på igen. Jeg kigger ind i, hvilken livsstil, de har nu, og hvad vi kan ændre – både vanemæssigt og med mindset. Det positive mindset trækker os op i stedet for ned. Jeg udarbejder opskrifter og kostplaner, da mange synes, at det er rart at få inspiration til, hvad man kan spise. Der er mange, som synes, at det er svært at opfinde den dybe tallerken i køkkenet, og det kan også være med til at spænde ben for om man får lavet mad, eller om man i stedet henter en pizza. Jeg arbejder derfor med en kombination af opskrifter og træningsprogrammer, som tager udgangspunkt i den enkelte.
Hvad er din drivkraft? Og hvem inspirerer dig?
Det der driver mig allermest er, at jeg er glad. Jeg har også altid været fascineret af, at man kan arbejde sig henimod noget. Økonomisk frihed betyder meget for mig, og hvis jeg eksempelvis har lyst til at se hele verden, så kan jeg det. At kunne kombinere den økonomiske frihed med noget, som gør mig glad samtidig, det er helt fantastisk. Det driver mig. Jeg kan ikke komme med nogle specifikke personer, som inspirerer mig, men alle mine konkurrenter indenfor samme felt inspirerer mig til tider. Tony Robbins, som har startet hele coachingdelen, synes jeg er inspirerende, men jeg er heller ikke enig i alt, han siger. Jeg bliver derfor inspireret af andre mennesker, men plukker det ud, som inspirerer og motiverer mig. Det er både kokke, coaches og trænere, som gør et godt stykke arbejde.
Hvordan bibeholder man den selvkærlige livsstil/tankegang?
Vi laver nogle kropsopfattelsesøvelser, som er med til at øge den positive tankegang omkring kroppen. Jeg har selv været utrolig negativ over for min krop, og det der for mig var et vendepunkt var, da jeg tog min madmentor uddannelse. Her prøvede vi nogle forskellige terapeutiske øvelser, som man normalt laver med folk, der har en spiseforstyrrelse. Vi skulle tegne et billede af os selv og skrive sætninger på, som man har sagt til sig selv, når man kigger i spejlet. Der er rigtig mange negative ting og sætninger, man fortæller sig selv, så øvelsen gik ud på at vende dem om og tænke over, hvordan et andet menneske ville have det, hvis man gik rundt og sagde, de hårde og negative sætninger til dem. Da vi lavede øvelsen, sad vi en hel klasse i et klasselokale, hvor vi kunne se hinandens tegninger. Det var virkelig en øjenåbner for mig at kigge på en smuk, stærk og slank kvinde, og så se hendes tegning, hvor hendes negative tanker om hende selv var tydelige. Det var virkelig en øjenåbner, fordi man ikke aner, hvad et andet menneske tænker om sig selv. Man har en forestilling om, hvordan de har det, eller hvad de tænker. Det var virkelig en øjenåbner at se en smuk powerwoman have det skidt indeni. Det rykkede noget i mig, for hvad er det egentlig, at jeg siger til mig selv? Hvor meget positivt? Hvor meget negativt? Hvis man komplementerer et andet menneske, så kan se, hvordan de retter ryggen op og stråler, men hvis man kun siger dårlige ting og skælder ud, så kan man se, hvordan personen falder sammen og får det skidt. Måden vi taler til os selv på, afgør også tit, hvordan vi har det, og hvordan vi ser os selv. Vi arbejder meget med at få boostet det positive mindset, og kigge ind i, hvad det er, der gør, at man ikke er glad for det liv, man har. Nogle gange ender det ud i, at folk bliver skilt, at de sygemelder sig med stress eller at de får et nyt job. Det er netop en del af arbejde med coaching og mindset, da man finder ud af, at nogle af de ting der gør en lykkelig, og andre ting der ikke gør - og man skal vælge dem der gør.