Mette Bloch: En ærlig samtale om hedeture, hormoner og håndtering
Hvis der er noget der gør mig utilpas, så er det smagen af mad, når maden har forladt munden og er taget videre. Kender du ikke det? Smagen af løg, karry, æg eller måske fisk? Det er super fint, så længe jeg er i gang med at spise, men sekundet efter, jeg har monteret bestikket på “20 over fem” på min tallerken, så skal smagen være VÆK!
Så da jeg så, at man kunne få vitaminer som vingummi, så var min lykke gjort. Tænk at kunne kombinere sin trang til lige at “rense paletten” efter aftensmad, med en snack der også dækker vitaminbehovet? What a blast!
Jeg talte med teamet bag VitaYummy, og det gjorde kun produkterne mere interessante. For ud over at de have de vitaminer jeg i forvejen gerne vil tage, så fortalte de, at der skulle lanceres et produkt til kvinder i overgangsalderen. JUHU! det er jo MIG!
Jeg er mega glad for at måtte være med, og vil teste det nye af, for er du en kvinde i overgangsalderen så ved du, at man tager fat i AL den hjælp, man kan få.
Ikke to overgangsaldre er ens, men for langt de fleste er der ændringer i krop og sind, som kan mærkes. For mig har det primært været en fysisk ændring, ikke så meget noget jeg har mærket mentalt, andet end at jeg måske er blevet mere blid og lidt doven, sådan lidt ligesom en gammel labrador. Men det lever jeg egentlig fint med.
Udfordringen for mig er det de forbandede hedeture. Jeg kan koge over på et øjeblik, og har du ikke været der (endnu), så kan jeg fortælle dig, at det føles lidt som at blive pakket ind i regntøj, mens du bliver kvalt… i en sauna…
Det varer max et par minutter, du har svedt og flået tøj af, hvis muligheden var til stede, og nu fryser du. Det er sådan en fed leg, der kan udspille sig med få minutters mellemrum over laaaaaaang tid, hvis din krop virkelig har besluttet sig for at drille.
Når man har det sådan, og i perioder hvor det er slemt, så kan søvn også være noget, man skal se langt efter. Den bliver afbrudt af den ubekvemme følelse af hedeslag, og i det hele taget så kender de fleste kvinder der er i, eller har været igennem overgangsalderen, til følelsen af at rotere som en grillkylling på et spyd. Det er bare ikke fedt.
Er jeg så ked af at være den alder jeg er, med de udfordringer der følger med? Hrmmm… Grundlæggende, nej. Jeg lever med hedeturene og italesætter dem hvis folk ser bekymrede ud, når jeg er kobberrød i ægget og ligner en der er ved at besvime. “Du skal ikke være nervøs, jeg er 58… jeg har lov til at svede uden at skamme mig” er min standardkommentar, og så slipper den der bekymrer sig for at fortsætte med bekymringen.
Jeg syntes egentlig også, det er lidt underligt at kalde det overgangsalder? Overgang til hvad? til at blive ÆGTE voksen? - er det ikke bare en slags 18 års fest en gang til?
Hormonerne styrede også alt dengang, og sådan en pubertetsramt teen kunne være både møg irriterende, for meget, for doven, for lidt og for hyper. Det er jo præcis det samme, der sker her. For når hormoner beslutter sig for at slippe tøjlerne og gøre, som det passer dem, så kan det godt give værten lidt udfordringer.
For nogle er svaret at holde dem i stram snor med hormoner, for andre er det at leve i det kaos, der udspiller sig. Intet er forkert, man vælger hvad der er bedst, men hvad jeg glæder mig til, er at give dig mine erfaringer med de nye produkter der kommer, og i øvrigt fortælle dig om hvad jeg føler er særlig godt for mig, blandt alle de gode produkter VitaYummy har på hylden.
Har du spørgsmål til overgangsalder eller ting du bare gerne vil af med, ud med eller lufte, så sig til. Jeg og et par af de andre ambassadører vil sætte fokus på det over det næste år (mindst) - ikke fordi det er “Tabu”, for der er intet tabu over at blive voksen, men det kan være svært at finde sine ben, og det håber vi, at vi kan hjælpe dig med, både med gode produkter og nogle gode samtaler, som vi vil poste her hos VitaYummy.